Venter på forår. Jeg vil i jorden. Jeg vil grave, klippe og gøde. Solen skulle komme i denne weekend - kom bare.

I efteråret havde vi også et langt forløb med børnehaven og kommunen omkring Gustav. Det hjalp lidt på børnehavens motivation, at kommunen kom på banen. Det går meget bedre nu. Han har faktisk to gange kunne vælge imellem at blive hjemme eller få en kort dag i børnehaven, hvor han har valgt børnehaven. Det bliver aldrig hans yndlingssted, men det er ok nu, selvom vi hele tiden skal holde dem til ilden. Kommunen har trukket sig tilbage, men jeg har bedt dem om at gemme Gustavs papirer indtil han begynder i skole.  

I december prøvede jeg at tage nogle lidt kortere dage, så efteråret kunne kompenseres lidt. Jeg nåede derfor alle julearrangementerne med ungerne, og det er jo dejligt.

I januar fik vi besked på, at Gustav havde fået plads på Mathildes skole, så det var dejligt. Det ville ikke have været nemt, hvis vi skulle have ham i Fjellerad skole, hvor vi egentlig hører til. Nu går vi så og venter på klasselisterne. Der er en del bøller på den årgang, så det bliver ret afgørende, hvor mange vi får af dem. Gustavs årgang lader til at blive en drengeårgang (modsat Mathildes, hvor de er 15 piger og 5 drenge). Indtil videre ser det ud til at de bliver mellem 18 og 20 i hver klasse med højst 5 piger i hver klasse.

Juleaften var vi her med besøg af både Flemmings forældre, faster og onkel, samt min mor og far. Det var første gang, at mor og far var her til jul, så det var jeg meget glad for.

Her i det nye år er der lidt mere ro over arbejde, så det er dejligt.

Jeg bruger en del tid på vores spejdere, hvor jeg jo er blevet bestyrelsesformand. Det var ikke helt meningen, men de gør så meget for børnene, at der hellere må komme lidt den anden vej.

Herhjemme har jeg endelig fået overtalt Flemming til at begynde overvejelserne omkring et nyt køkken. Det går (som altid når vi skal bruge mange penge) meget langsomt. Der er så mange muligheder, så det er svært at vælge.

På arbejde har det været et hårdt forår med en masse demotiverede mennesker på arbejde efter den norske invasion. Min motivation er heller ikke til andet end at lave det jeg skal og gå til tiden. Vi må håbe, at det bliver bedre.

Herhjemme har vi brugt en del tid på Gustav, som har været meget ked af at komme i børnehave. Det har været rigtigt hårdt for os alle. Efter sommerferien kommer der nogle specialister fra kommunen, så må vi se, om vi kan få det til at gå bedre. Han har trods alt et helt år tilbage.

I dag har vi fået afslag om at blive flyttet til et nyt skoledistrikt. Det var ventet, men alligevel surt. Der kommer til at gå noget tid med det her i sommer - hvad vi så skal gøre. Efter sommer skal vi selv betale skolebussen, hvis vi vil have dem frem og tilbage.

Ellers er der nedtælling til vi drager på ferie om en uge. Vi skal til England, hvor vi har lejet et hus ved den engelske kanal i en uge (med pool). Herefter skal vi 4 dage til London. Mor og far skal med, så det bliver 3 generationer. Både mor og Mathilde fylder år, mens vi er der.

Mathilde har fået en blokfløjte med hjem, som hun skal øve sig på. Jeg har det meget svært med blokfløjter. Hvis det stod til mig, kunne du have givet hende et trommesæt med hjem.....men ikke en blokfløjte.

På SONOFON er de endnu en gang ved at lave organisationen om, så vi ved ikke, hvor vi ender. Det sidste skulle være på plads d. 1. april. Det føles som længere tid end langt.

Næste dag kunne skaderne gøres op. Efter en lettelse over, at der ikke var sket mere med huset var det meget sørgeligt med alle træerne i haven, på marken og ikke mindst i skoven. Mere en halvdelen af skoven med svævebanen er væltet. Det ligger ned det hele. Meget sørgeligt. Overalt er der store huller i jorden, da der ikke er et eneste træ, der er knækket. De er alle væltet. Det er ret uoverskueligt, hvordan vi skal få alt det fjernet - og plantet nyt. Der hænger et kæmpestort træ hen over bierne. Det ved vi ikke, hvordan vi skal få væk, uden at bierne går til. Lidt indtryk fra dagen. Det store stykke skov kunne jeg ikke fotografere, for vi kan ikke komme derind. Klik her.

Siden sidst: Jeg har været til et arrangement med vores forhandlere. Vi havde besøg af Amin Jensen og en professor fra Århus universitet Niels Villemoes. Gæt hvem der var sjovest! Det var professoren. Unik underholdning med indhold. Kan anbefales.

Ellers er der jo gået helt utrolig meget tid i efteråret med at arrangere fødselsdag for Flemming. Det hele løb af stabelen d. 13. november, og jeg synes, at vi havde en god dag. Han har været rolig lige siden p.g.a. de store mængder af alkohol.

Vi har været til juletræsfest på Sonofon. Det var som altid en succes. De er rigtig gode til at lave mange forskellige værksteder med julerier, som er nemt at gå til, og alligevel så pænt og ikke mindst originalt, at det er en fryd at få med hjem.

Der var også julefrokost på Sonofon. Ikke den store vilde stemning, men det kan man vel ikke forvente, når der altid er fyringer, norske chefer og flytning af platforme til Norge. Da jeg kom hjem var vejens herrer her - for at smage whisky.

Vi var i teater og se Ronja Røverdatter. Denne gang var Flemming med, det plejer han ikke at være, men han kunne godt lide det.

Sidst i december var vi i zoologisk have ad bagindgangen. Vi har fået en nabo, der er dyrepasser. Han passer rovdyrene. Ikke dårligt, når der er unger i zoo. Vi fik lov til at lege med og holde både tiger- og løveunger. Derudover legede Flemming og Gustav med en snog. Der kaldte løveungerne lige på mig, så jeg var der ikke. Kig løven og jeg. 

Juleaften var vi hos mor og far. Ingen julemand i år, men masser af gaver til meget glade børn.

Resten af familien har haft fri hele efterårsferien. Jeg havde fri to dage. Den ene af dagene fik vi købt støvler til Mathilde, så nu er vi vist så godt som klar til vinteren. Dejligt med et par fridage - dem skulle vi ha´ nogle flere af.

Vi fik også ordnet lidt i huset. Bl.a. fik jeg malet loftet i gangen.

På arbejde synes min boss, at jeg har svært ved at overholde arbejdstiden fra 7 - 19 (jeg flexer for meget indad, siger han), så han skubber nye arbejdsopgaver ind til mig hele tiden. Det skal vi vist have en snak om. Desværre er vi aldrig på kontoret på de samme dage, så det er ikke så nemt. Det hænder, at jeg må foretage opkald fra arbejdstagerkontrollen for at høre, om han laver noget.

Jeg har selv fået mails og opkald fra folk, der ville høre, om jeg overlevede. Dejligt, at der er nogle, der tænker på en.

Derfor er der ikke sket på meget på denne side i en rum tid. Jeg er ikke så god til fyringsrunder, og jeg har vidst besked om denne siden først i august. Det er en lang nedtælling. Nå, men videre herfra....

Vi har været til forældremøde i Mathildes klasse. Der blev opfordret til åbenhed, og så skal jeg ellers love for, at der var nogle, der havde noget, som de gerne ville af med. Spændende: 9 år forude.

Noah og jeg er begyndt til hundetræning (søndage klokken 13 - sikke et tidspunkt). Han ville slemt gerne lege med de andre, men det hændte da, at jeg også fik lidt opmærksomhed. Jeg tror, at han er lærenem - så er det bare, om jeg også er det. Han går jo hverken med halsbånd eller rem herhjemme, så vi kan vist godt tale om at begynde på bar bund.

Udendørs har jeg fået malet nogle vinduer. De skulle alle males i år. Det kommer nok til at knibe. Jeg har haft nogle gode undskyldninger med vejret (for vådt og for solrigt), så det er ikke blevet til så meget.

Ved moderat psykisk pres har jeg fået Flemming til at sætte den sidste fodliste op i stuen. 9 år tog det - og så synes han, at jeg er utålmodig. Den mand ville have klaret sig godt i det gamle øst med alt deres langtidsplanlægning. ....

I aften skal vi til vejfest. Der er ved at blive lidt mere sammenhold blandt beboerne, så det er skønt. Vi har jo ingen problemer med at få privatliv herude, så det er skønt nok, at vi også kan ses og bruge hinanden lidt.

I går blev jeg 35 år. Det er ligegodt gået lidt rigeligt hurtigt med det. Jeg fik masser af SMS´er, mails og helt rigtige kort med posten. Skønt med alle de hilsner. Jeg synes, at jeg klarede det i fin stil.

Savnede ungerne tosset meget i dag. Må endnu en gang konstatere, at nogle millioner på kontoen ville gøre det hele noget nemmere. Det er bare lige det, at jeg ikke ved, hvor de er gravet ned.....

Siden sidst? Køkkenhaven er faktisk blevet rimelig i år. Jeg har formået at finde rækkerne og holde det værste ukrudt fra døren på trods af den evige regn. Det er jeg godt tilfreds med. Faktisk har de fleste haveprojekter været ret gode i år. Ikke perfekte men nok til at skabe en vis optimisme omkring, hvordan det kan blive med tiden.

Indskudt bemærkning: hurra, jeg har lige lært vores nye hund "sit". 

Ferien har i år bestået af 4 dage i et lånt sommerhus. Vejret var ikke det bedste, men det var godt til lige at få pulsen ned. Så var tiden kommet til at hente vores nye hundehvalp. Han hedder Noah, og er ikke den kedeligste hund, der er i denne verden. Der er gang i ham. Han er kronisk glad og altid opsat på narrestreger. Jeg tror ikke, at vi nogensinde har haft en hundehvalp med så stor mod på udfordringer og ballade.

Resten af ferien er således foregået herhjemme på Harebjerg. Jeg plejer at sige, at man ikke har haft ferie, hvis man ikke har været hjemmefra. Den holder nok stadig, men vi har trods alt formået at slappe rimeligt meget af i år (det betyder til gengæld at listen over ting, vi mangler ikke er skrumpet ret meget). Ungerne har helt sikkert nydt, at vi ikke har haft travlt, men bare har taget det hen af vejen.

De sidste par dage har jeg brugt på at køre Gustav ind i den nye børnehave (Mathildes gamle). Jeg tror, at det bliver en lidt hård overgang for ham. Alligevel tror og håber vi på, at det på sigt er det rigtige, for denne børnehave er klasser bedre end den gamle. I går var han der alene for første gang, og det var gået fint. I dag vendte hans gamle ven fra dagplejen tilbage fra ferie, så de havde knap nok tid til at sige farvel. 

I dag har Mathilde haft første skoledag i første klasse. Det er en stor dag. Jeg tror, at vi har været ret heldige med hendes klasselærer, så det er dejligt. Hun var ikke meget for at skulle af sted og efterlades. Hun har virkelig nydt alle fridagene og hjemmelivet. Jeg ville ønske, at jeg kunne være hjemme ved hende hver dag.

Resten af familien har ferie om 2 dage. Jeg har om 2½ uge. Det føles pludselig som en evighed.

Der er ikke gået helt så meget sommerferie i den på arbejde endnu. Det er lidt noget rod, for der var en del, som jeg skulle have ryddet op i inden min egen ferie, og det kan knibe, når de andre også er på arbejde.

Jeg glemte, at det var den længste dag i går. Øv, det plejer jeg at fejre med at nyde hvert minut ekstra meget. Måske opdagede jeg det ikke, fordi det var mørkt og trist.

Fredag har jeg fri. Mathilde skal holde fødselsdag for klassen. Jeg krydser fingre for godt vejr.

I denne måned har jeg investeret i nyt tøj. Tøj, der passer til min krop. Jeg har opgivet at få min krop til at passe til mit tøj. En befriende beslutning (ved godt at det hverken er kønt eller sundt).

Jeg er blevet færdig med en stor kontrakt på arbejde. Så mangler jeg bare en inden ferien (heldigvis tror jeg ikke, at de andre når det, de skal, så ...)

Mathilde tog på sommerlejr i går. Det var en tårevældet afsked, og hun ville ikke med alligevel. Den slags kan jeg jo fint huske. Jeg var en del ældre, før jeg lykkedes med det den første gang. Krydser fingre for hende og sender mange tanker (de har lovet at ringe, hvis hun er ked)

Endelig fredag. Det har været en lang uge (og jeg havde fri mandag). Mine tomatplanter er begyndt at spire i dag. Så langt så godt.

Jeg roder en del med denne hjemmeside, som ikke altid vil, som jeg vil. Det kommer vist til at tage sin tid, inden jeg tør sprede rygtet.