Gustav | |
Send Gustav en mail | |
Marts 2006 | |
I børnehaven er vi begyndt at have
en oldegruppe hver fredag. Det er de store børn, som skal i skole. Temaet er
dyr, Vi har lavet fuglehuse, fuglemad og formet nogle dyr i ler. Vi skal
også ud at ride og ind og kigge til rovdyrene i Zoo.
Mor, Mathilde og jeg har været ude at købe fodboldstøvler til mig. Jeg fik også en ny fodbold, så jeg kan øve mig herhjemme. Jeg glæder mig til, at vi skal i gang. Mor mener ikke, at det gør noget, hvis sneen smelter først. I dag skal vi i teater. Emma og Alexander skal med. I morgen skal vi til Amandas fødselsdag. |
|
Marts 2006 | |
I går blev vi passet af mormor og
morfar. Jeg forstår godt, at mormor blev træt i hovedet, for hun skulle gøre
alt det, som Mathilde og jeg tænkte på. Morfar sad i sofaen.
Jeg har fået brev fra skolen. Jeg skal begynde i OB efter sommerferien. Det skal Alexander og Magnus også. Vi bliver 10 drenge og 6 piger. Jeg skal op og se min nye klasse sammen med mor og far inden længe. Hurra. |
|
Februar 2006 | |
Vi havde ferie med mor i uge 8. Desværre endte det med, at Mathilde og jeg var syge på skift hele ugen. Vi nåede dog lige i biffen og se "Lille kylling". Søndag var vi til fastelavn hos spejderne. Jeg var Ninja Turtle. Det var sjovt. Magnus var der også. |
|
27. januar 2006 | |
Moar, hvad hedder Gud til efternavn? | |
16. januar 2005 | |
Jeg har været i svømmehallen med børnehaven. Det var sjovt. | |
December 2005 | |
Jeg var ved frisøren, og hun
spurgte, om jeg ville have farve i. Det ville jeg gerne.
Vi var også i teateret og se et skuespil om den gang Jesus blev født. Emma, Alexander og Dorte var med. Bagefter var vi oppe i gågaderne, hvor vi prøvede en karrusel, og jeg fik en candyfloss. Juleaften var vi herhjemme med en masse gæster. Jeg fik alle de ting, som jeg havde ønsket mig, så jeg havde travlt de næste dage med at samle og lege med det hele. 2. juledag var vi hos mormor og morfar til julefrokost. Det var hyggeligt. |
|
November 2005 | |
Så begyndte filmklubben igen. Jeg
får lov til at komme med igen i år sammen med Mathilde, Marie og Lærke. Vi
skal se 6 film. Det glæder jeg mig til.
Mor og far var til møde i børnehaven, hvor de fik at vide, at børnehaven synes, at jeg er klar til at komme i skole til sommer. Hurra, jeg vil så gerne i skole. Jeg var med spejderne ude at sælge neg. Når de åbnede døren, så gik jeg ind og sagde "du skal købe et neg". Mor mente, at det var lige påtrængende nok, men det virkede. Jeg mødte også Alexander, så de købte også et. Vi var på juletur med børnehaven. Mor, far og Mathilde var også med. Først gik vi en lang tur i skoven, så kom julemanden med slik. Vi bagte også snobrød. Det var en god tur. Dagen efter var vi til juletræsfest på mors arbejde. Der lavede vi juleting. Mormor var også med. Vi dansede om juletræet, og så fik vi æbleskiver, saftevand, pebernødder og slikposer. Vi havde ret travlt for klokken 16 skulle vi i teateret. Der mødtes vi med far. Vi så Pippi i Sebastian udgaven. Det var rigtig sjovt. |
|
Oktober 2005 | |
Jeg var med børnehaven i naturbørnehaven igen. |
|
September 2005 | |
Mathilde skulle på løb med
spejderne. Far, mor og jeg kom med. Vi havde madpakker med, som vi spiste.
Senere var vi på løb. Det var godt vejr, så det var hyggeligt.
Jeg var også med ude for at dele telefonbøger rundt. Mathilde og jeg havde fart på, så vi nåede en masse. Alle de store i børnehaven var på besøg i naturbørnehaven. Der har de en masse dyr og et stort område, som man kan lege på. Det var sjovt. |
|
August 2005 | |
I august skulle mor og far til
bryllup, så Mathilde og jeg skulle sove hos Emma og Alexander. Vi var også med Bedste i Tivoli. Det var sjovt. |
|
Juli 2006 | |
![]() Senere var vi i London, hvor vi så gøgl, var i Legoland og andet sjovt.
Det var en rigtig god ferie.
Den sidste dag var vi i Cambridge, hvor Mathilde og jeg fik lov til at
shoppe i en legetøjsbutik. De havde en kæmpe Playmobil mand. Ham gad jeg
godt at have.
Da vi kom hjem fra England fik Mathilde og jeg en kat hver. Min hedder Pluto, og han er rigtig fin. Mor havde taget ferie i den første uge i august, så Mathilde og jeg kunne starte stille og roligt op. Jeg så ikke frem til at skulle i børnehave igen. Det blev nu meget sjovt. Alle de store var væk, så nu var jeg en af de store. I rummet ved siden af mig kom der en pige, der hedder Mathilde. Hun siger ikke noget, men jeg sørger for hende, når vi skal på ture, have frokost eller skal ud. Jeg leger stadig mest med Alexander, men nogle gange også med nogle andre. |
|
25 juni 2005 | |
I dag har vi fridag. I næste uge
skal jeg i børnehave 3 gange, så har jeg sommerferie.![]() |
|
23. juni 2005 | |
![]() |
|
14. juni 2005 | |
I dag var vi ude i skoven med børnehaven hele dagen. Vi var på besøg i en naturbørnehave. Det var rigtig sjovt. | |
13. juni 2005 | |
Jeg har været i svømmehallen med børnehaven. De kalder mig torpedoen, fordi jeg er så glad for vand. Denne gang sagde de, at jeg var ved at slide vandrutschebanen op. | |
12. juni 2005 | |
Jeg er ved at få styr på, hvem ham Gud er, og hvad han laver. Han har lavet det hele. Jeg synes, at han måske skulle have tænkt sig om, inden han lavede fluen. | |
11. juni 2005 | |
Vi har været til Fætter Alexanders fødselsdag. Det var dejligt, for det er så længe siden, at jeg har set ham. | |
10. juni 2005 | |
Mathilde holder fødselsdag for klassen. Jeg får en fridag, og mange af dem er søde til at lege med mig. De synes, at det er fedt med en gyngebold på værelset. | |
Juni 2005 | |
Mor og far er igen til møde i børnehaven. De voksne i børnehaven synes, at det går bedre. Det synes mor og far ikke. Mor har talt med nogle professionelle hos kommunen, så efter sommerferien kommer de på besøg i børnehaven sammen med mor og far og de voksne, så må vi se, hvad de kan finde på. Jeg har fri hele juli sammen med far og Mathilde, så det...... | |
27. maj 2005 | |
I morgen er der karneval i Aalborg. Det plejer vi altid at se, men i år skal Mathilde til fødselsdag. I dag har vi derfor været derinde for at se det lille optog, hvor de bedste grupper er. Det var flot - og der var mange politimotorcykler. | |
17. maj 2005 | |
I dag er det min rigtige fødselsdag, så jeg får igen en masse gaver. Børnehaven kommer med 20 børn og 3 pædagoger. De er her i mere end 4 timer, så vi når både at lege, synge fødselsdagssang, gå på skattejagt, spise burgere og hotdogs, kagemand og hjemmelavede isvafler. Se billederne her. | |
15. maj 2005 | |
Vi holder min fødselsdag. Der
kommer mange gæster, og jeg får mange gaver. Det er en rigtig god dag.
|
|
11. maj 2005 | |
I dag var jeg ved lægen for at se, hvor stor jeg er blevet. Jeg er gennemsnitshøjde, men jeg vejer ikke helt så meget. Jeg blev også stukket i armen med en nål. Det gjorde ondt, men jeg sagde ikke noget. Det endte med, at jeg fik masser af ros og 2 pakker tyggegummi. | |
10. maj 2005 | |
Mor og far er nede for at tale med de voksne i børnehaven for at se, om de kan gøre noget, så jeg får det bedre med at være der. Jeg er hos mormor og morfar imens. De aftaler, at vi skal invitere nogle børn med hjem for at lege. I børnehaven skal de være mere opmærksomme på mig og hjælpe mig i gang, når og hvis jeg ikke selv kan finde ud af det. Jeg vil ikke derned, så vil jeg hellere være alene hjemme. | |
7. maj 2005 | |
Vi var i Cirkus Arena. Det var
rigtig flot og sjovt. Jeg grinede hele tiden. Jeg elsker at være i Cirkus.![]() |
|
April 2005 | |
Jeg hader at gå i børnehave. Jeg synes, at jeg skal være der for længe, for ofte og for meget. Jeg græder, når mor går. I løbet af dagen er det godt nok, når og hvis min ven Alexander er der, men når han bliver hentet, så begynder jeg at græde igen, for så har jeg ikke andre venner. Børnehaven er ikke et rart sted at være. | |
19. marts 2005 | |
I dag var vi i Cirkus Charlie. Det var lige først nok på sæsonen, så det var med varmekanoner og det hele. Charlie lavede nummeret med stigen igen. Han lærer det åbenbart aldrig. | |
18. marts 2005 | |
I dag var vi i Randers regnskov med børnehaven. Det var varmt og med alle mulige dyr overalt. Hvis man ikke passede på, kunne man komme til at træde på nogle af dem. | |
13. marts 2005 | |
Morfar fylder 70 år. Det er ikke så lidt. Vi er til fest hele dagen. | |
7. marts 2005. | |
Mor og jeg er hjemme i dag. Vi bygger en snemand, der er
større end mig.
|
|
26. februar 2005 | |
Det er dagen for den årlige
kælketur til Poulstrup Sø. Vi kælker i mange timer på kæmpestore bakker, så
der er en del styrt. Bagefter får vi kaffe og kage hos mormor og morfar.
|
|
13. februar 2005 | |
Der er kommet rigtig meget sne. Alt det fra gårdspladsen er samlet i én bunke. Den er høj, men jeg kommer op på toppen efter en del slid. Den måtte mor og jeg opgive at komme til den sidste Jaco Bole forestilling i sæsonen. Det var ikke forsvarligt at køre ud. |
|
6. februar 2005 | |
Vi var til fastelavn i Ferslev
forsamlingshus. Jeg var klædt ud som pirat. Jeg slog rigtig hårdt til
tønden, men den var hård som sten. Min ven Magnus var der også, han var
spiderman. Her er jeg:
|
|
3. februar 2005 | |
Jeg hader at få klippet negle. Det
er ok med dem på hænderne, men dem på fødderne. Det er frygteligt. Da mor
ville til det den anden dag, fik jeg en idé: mor du kan ikke klippe dem. De
er rejst. 1000vis af kilometer væk - til London. De kommer ikke tilbage. Hun
hoppede ikke på den. Jeg synes stadig, at det var en god idé, så jeg
arbejder videre på det.
Torsdag var jeg i biffen med mor, Mathilde og hendes veninder. Jeg fik cola og popcorn, så er det nemlig en rigtig biffentur. |
|
23. januar 2005 | |
All tyveknægte bor i vores skov. De bor på de steder, som jeg har, når jeg gemmer mig for Mathilde. Mor synes, at det er lidt uhyggeligt, men de flygter, når jeg kommer, for jeg har 6 arme. | |
16. januar 2005 | |
I denne weekend har Mathilde været
væk. Selvom jeg savner hende, er det nu også lidt dejligt at være "enebarn"
lidt. Man skal ikke råbe nær så meget efter dem, før de hører efter.
Lørdag var mor og jeg i teater. Det handlede om at slå på tromme, men også om at rime. Det var hyggeligt, og på vej hjem fik jeg lokket hende til at købe noget kakao. Det havde min mave nemlig brug for. |
|
8. januar 2005 | |
Mathilde har klædt mig ud som hiphopper og lært
mig at danse. Sejt mand!
|
|
December 2004 | |
I december har vi mødt julemanden
mange gange. Når jeg bliver stor, vil jeg være julemand. Jeg har spurgt mor,
om vi godt kan være to julemænd. Mor mener, at ham der er der nu, sikkert
gerne vil slappe lidt af, når jeg bliver gammel nok. Det gør mig glad.
Jeg savede vores juletræ over i år. Vi pyntede det sammen. En del af det falder tit af, når Noah går forbi. Juleaften var vi hos mormor og morfar. Jeg fik mange gaver, og det var næsten ikke til at holde ud, så jeg hoppede en masse på stedet. Billeder fra julen er her.Ellers var det største i december helt sikkert, at vi var med Mikkel på arbejde. Han arbejder i Zoo, og vi var inde hos hans løve- og tigerunger. Jeg holdt også en snog. Den var rød og sort og en af dem, der kvæler sit bytte, inden den spiser dem. Det var så stort. Vil I se? |
|
November 2004 | |
I november holdt vi fødselsdag for
min far. Det var en god dag - for der var mange børn.
Jeg fik bygget en del med de klodser, som jeg fik i julegave sidste år, Jeg lavede bl.a. en robot, der kan skræmme dinosauruser og køre bil. Lidt billeder af mit byggeri er her.Mathilde og jeg må ikke komme i badekar mere. Det er noget med det vand, som vi fordeler i resten af rummet, som mor ikke bryder sig om. Det er selvfølgelig snyd. Se, hvor vi hygger os, når vi må. Badedyr. En dag lokkede mor mig med i skoven, fordi vi skulle have Noah med. Han er så skrap til at lege gemmer. Mor holde ham, imens vi gemmer os, så behøver vi kun at råbe én gang, så kommer han. Her er vi i skoven. |
|
18. oktober | |
Jeg har været hjemme hos far i en
uge. Far og jeg er ret gode til at holde fri.
En dag var et sted med en masse dyr. Mor og Mathilde var også med. Vi så elefanter ![]() ![]() ![]() ![]() Vi lavede også græskarhoveder. Vi laver dem ikke uhyggelige men søde, så er de rarere at se på - hver aften med lys i. Jeg var også til Belindas fødselsdag. Alexander legede med mig næsten hele dagen. Det kan jeg rigtig godt lide. |
|
10. oktober | |
![]() Jeg kan alt, og jeg ved alt. De to ting siger jeg til min familie igen og igen. Alligevel snakker de bare videre om vejret og andet voksensludder. Jeg leger også godt med vores nabo Emil. ![]() En dag var jeg med far på arbejde. Så får vi altid pizza, men det må mor ikke vide, så når jeg kommer hjem, så siger jeg til hende: vi fik ikke pizza og is. Vi fik gulerødder. |
|
August | |
Jeg er begyndt i en ny børnehave.
Jeg ved ikke helt hvorfor, men mor siger, at det er smartere. Det gør nu
ikke så meget, for Alexander (min gamle ven fra dagplejen) går der. Der er
også andre fra den gamle børnehave, der er flyttet med ud i den nye. Bare
ikke min bedste ven Magnus. Ham savner jeg meget, men vi leger stadig i
weekenderne.
I dag skal vi i Tivoli. Det er Bedste, der inviterer. |
|
Juli | |
Vi havde fri hele juli (Mathilde
far og jeg). Først havde vi 14 dage alene med far, og så stoppede mor også
med at gå på arbejde.
Der har været masser af skovjordbær i år. Hver gang vi kører igennem skoven, kan jeg se dem. De er overalt på træerne. Mor siger, at det er rønnebær. Det tror jeg ikke på. 1: de er i skoven. 2: de er røde. Resultat = skovjordbær. Vi var en tur i et lånt sommerhus. Vi sov i køjesenge. Mathilde har fået en rokketand. Det ved jeg da godt. Det er mig, der lister ind til hende om natten, åbner hendes mund og gør dem løse.. Hvis I vil se, hvad jeg har lavet i løbet at sommeren, så klik her. |
|
Juni | |
Mor havde ladet låget til
malerbøtten ligge ude i laden. God idé. Lader er ret kedelige - altså på nær
lige vores, efter at jeg har dekoreret den. Jeg fandt mine sandaler, stod op
i malingen og gik lidt rundt. Da jeg havde gjort det nogle gange, var der et
ret pænt og dækkende mønster. Mor kom, og hun gav sig til at råbe. Jeg kunne
ikke høre ordene flot eller fantastisk, men jeg er sikker på, at de var der.
På det her billede, synes mor, at jeg er en flot fyr. |
|
20 Juni 2004 | |
Jeg har valgt at tage ansvaret for
mig selv, således måtte jeg den anden dag meddele familien: "her i familien,
er det mig, der står for balladen". De havde ingen indvendinger overhovedet.
Jeg tror, at de har større respekt for mig, nu hvor jeg har sat det på
plads.
Jeg står også for motionen af Mathilde. Vedlagt er et billede som eksempel. Vi danserNår jeg bliver puttet i seng, er Asmus blevet ret god til sove med mig. Det kan godt være, at han ikke ser stor ud, men han kan sagtens passe på mig. Han er ligeså farlig som en drage, når der kommer uhyrer. Her er et billede af os. |
|
Juni 2004 | |
Jeg har lært at cirkulere
(jonglere).
De har fortalt mig, at jeg efter sommerferien skal i en ny børnehave. Hver gang vi har haft fridage med godt vejr, tror jeg, at nu er det nu. Det er det aldrig. Det er irriterende. Jeg er en stor dreng nu, og helt i stand til at klare mig selv. Når stemningen i huset er vendt for voldsomt imod mig, så fylder jeg en kuffert med pixibøger, tager sko og jakke på og går hjemmefra. Ofte slår jeg lige et smut indenom haven. Her træffer jeg som regel mor. Hun er altid mere mild i haven, så det ender som regel med, at jeg går med hende ind igen. Hun tror vist ikke, at det var min mening at gå videre, men det er det. Det er bare lige det, at hvis hun beder mig om at hjælpe med at vande, så bliver jeg nødt til at udsætte det lidt. At vande er min spidskompetence. Jeg er så skrap til det, og jeg bliver slet ikke træt lige meget hvor mange gange, kanden skal fyldes op. |
|
Lørdag d. 22 maj | |
Der er karneval i Aalborg. Jeg er tiger. Kig på billedet, hvor sej jeg er. Klar til karneval | |
Torsdag d. 2o maj | |
I dag fejrer vi fødselsdagen med familie og naboer. | |
Maj 2004 | |
Her i huset er der ikke noget, der er det samme
hver dag. Nogle gange kalder de mig Gustav, når de gerne vil putte, kalder
de mig sveske. Andre gange kalder de mig Svend (det er når jeg har det
allersjovest - mor siger, at det er,
når jeg laver ballade)
Nu, hvor jeg er 4 år, skal det være slut. Jeg har fundet på et nyt navn, som de skal kalde mig fremover: Skøjter. Jeg synes, at det er sejt, men mor har vist lidt svært ved at vænne sig til det. Hun glemmer det hele tiden, men jeg retter hende bare. På et eller andet tidspunkt siver det vel ind. Skøjter Skjøth. |
|
Mandag d. 17 maj. | |
Jeg fylder 4 år. Vi har hele børnehaven med 22 børn og 4 pædagoger på besøg. Det går fint. De andre børn fatter for det meste, at det er mig, der er bossen. Da børnehaven tager hjem, får vi lov til at beholde Magnus, han er min aller bedste ven. Mathilde kommer hjem fra skole med Lærke, så der er fest og glade dage. Gustav 4 år. | |
Torsdag d. 6 maj | |
Jeg var i Cirkus, hvor vi fik lov at se staldene og klappe dyrene, inden det hele gik i gang. Jeg hyggede mig, men var noget træt til sidst (vi var der fra 17.30 til 22). | |
Søndag d. 2 maj | |
Jeg
har en stor dag. Første punkt er at putte ½ liter håndsæbe i håret, for at
det sidder bedre. Det synes mor ikke, så hun skyller det ud igen. Ikke godt,
noget må der gøres. Mor siger, at jeg skal rede håret. I samme skuffe som
kammen ligger en saks. Heldigt, så kan jeg da lige gøre endnu en indsats med
det hår. Jeg får klippet et par gode totter af, inden morfar kommer, griner
og kalder på mor. Hun er ikke så tilfreds med min indsats, hun mumler noget
om, at hun kunne have sparet min tur til frisøren 2 dage tidligere. Det er
noget pjat. Man får slikkepinde hos frisøren, så det kan aldrig være spildt.
Til skovens dag skyder jeg et trærådyr med bue og pil, ser en politibil, sopper (med sko) i en sø og bager pandekager over bål. |
|
Lørdag d. 1 maj | |
Mor og jeg har været i Jaco Bole. Det er det lokale børneteater. Forestillingen hed: Bamsen, der ikke kunne sove. Det var godt. Jeg fik grinet og lyttet meget undervejs. | |
Tirsdag d. 20 april | |
Jeg skal til talepædagog (p.g.a. det med ørerne). Det bliver til denne ene seance, hun finder ikke anledning til at se mig igen. 2 gange er jeg dømt normal på 2 dage. | |
Mandag d. 19. april | |
Jeg skal til ørelægen. Pædagogerne i børnehaven mener ikke, at jeg kan høre. Det har de fundet ud af, fordi jeg nogle gange sidder og kigger ud af vinduet, når de læser historie eller laver andet underholdende i rundkredsen. Jeg forsøger bare at få tiden til at gå uden at gabe for meget. Min mor siger. at det nu ikke skal hedde sig, at vi ignorerer gode forslag, så ....... jeg får for anden gang i mit liv papir på, at jeg har normal hørelse (jeg "bestod" heller ikke sundhedsplejerskens klokkespil, da jeg var 9 måneder). Så er det på plads. Mor siger, at jeg er i stand til at lukke af for selv den fineste pædagogik, hvis jeg finder emnet uinteressant. Jeg får til min store tilfredshed en tur på Mc Donalds for min indsats. | |
Lørdag d. 17 april | |
Jeg er med i haven, hvor jeg plukker alle Kolbøtterne (mælkebøtterne) til min mor. | |
Påsken | |
Jeg bliver stukket af en bi, da jeg laver bølger i biernes vand. Efter at have stukket mig på overlæben kravler den op i min næse. Mor piller bien ud og giver mig noget imod stikket. Det virker ikke så godt, så i 3 dage ser jeg skør ud. Se billede Gustav stukket af bi | |